Idrætspris

Vejle Idrætsråds "Gør en forskel"-pris

Vejle Idrætsråd uddeler foreningsprisen - ”Gør en forskel ”-prisen. Prisen uddeles årligt inden for Vejle Idrætsråds medlemsforeninger til en foreningsleder eller en gruppe, som har gjort en særlig indsats for den lokale idræt i Vejle Kommune.
(Klik på pilen til høje og læs mere)


I forbindelsen med udvælgelsen vil der særligt blive lagt vægt på:

▪ Lederen/lederne, der har medvirket til at skabe rum og rammer (faciliteter), som har givet nye aktivitetsmuligheder, og som indbyder til fleksibel deltagelse

eller

▪ Lederen/lederne, der har været med til at aktivere nye målgrupper herunder skoler/børnehaver og/eller har skabt partnerskaber, der fremmer sundhed og integration

eller

▪ Lederen/lederne der gennem sit frivillige arbejde har styrket foreningsudviklingen gennem uddannelse af trænere og ledere, skabt fora der har indflydelse på det lokale idrætsarbejde og/eller skabt en lettere hverdag for foreningslivet

Prisen er på 5.000 kr. som Vejle Idrætsråd skænker til prismodtageren/-modtagerne.

Medlemsforeningerne opfordres til at indstille flere personer (også gerne unge ledere) til prisen.

Brug skemaet til indstillingen nedenfor.

Bestyrelsen i Vejle Idrætsråd udvælger prismodtageren/-modtagerne. Uddeling kan undlades, hvis der ikke findes kvalificerede indstillinger.

Prisen overrækkes i forbindelse med den årlige uddeling af Vejle Kommunes Idrætspriser i marts-april måned.