02. marts 2019

Marts 2019

I den kommende uge afholder Vejle Idrætsråd sit repræsentantskabsmøde. Det er torsdag den 7. marts 2019 kl. 19.00 i DGI huset i Vejle. Det er blot et repræsentantskabsmøde, men også en præsentation af projektet ”Bevæg dig for livet”. Dette projekt vil være en stor mulighed for at udvikle idrætten i Vejle kommune de kommende år. Derfor vil det være meget interessant for alle foreningerne. Se også de nominerede til VIR’s lederpriser og læs om Sportsgalla 2019 den 25. april i Musikteatret i Vejle.

Bevæg dig for livet - BDL
Det er ikke blot på grund af repræsentantskabsmødet, at du skal i DGI huset på torsdag den 7. marts. Det er også fordi, at du kan blive præsenteret for projektet ”Bevæg dig for Livet”. Det bliver en stor satsning i Vejle kommunen de kommende 5 år. Mange flere skal bevæge sig, og derfor har Vejle kommune besluttet sig for at blive visionskommune i projektet.
Vejle Idrætsråd bakker stærkt op om dette.  

Både kommunen og Vejle idrætsråd har afsat midler til dette, ligesom der tilføres midler fra ”Bevæg dig for Livet”, som er et fælles tiltag fra DIF og DGI. Midlerne skal bl.a. ud at arbejde i foreningerne for at få flere til at bevæge sig og dyrke idræt. Visionsaftalen forventes underskrevet enten sidst i juni eller først i august.

VIR’s bestyrelse er derfor glade for, at Per Rasmussen, der er chef for kommuneaftalerne under projektet, kommer på repræsentantskabsmødet og fortæller indgående om projektet, og hvordan det udmøntes i virkeligheden. Det er derfor også vigtigt at komme til repræsentantskabsmødet og høre om dette. 

I kan forud for mødet se nærmere HER. 

 VIR’s repræsentantskabsmøde 2019
Indkaldelsen til mødet og regnskabet kan ses HER.

VIR’s bestyrelse fremlægger på mødet en beretning om arbejdet det sidste år og ser frem på det kommende års arbejde. Der sker rigtig meget inden for idrætten i Vejle kommune og det er derfor vigtigt at I som medlemsforeninger møder frem og kommer med input til bestyrelsens arbejde. Det er vigtigt at bestyrelsen har opbakning fra foreningerne.

Derudover fremlægges regnskabet, som nu også kan ses på hjemmesiden.   

Ved valget skal der vælges to nye folk til bestyrelsen, og det vil være flot hvis medlemsforeningerne møder frem med emner til valget. De to suppleanter, de også skal vælges, er også vigtige idet bestyrelsen meget gerne ser, at de arbejder med i bestyrelsesarbejdet.

VIR har ca. 90 medlemsforeninger med ca. 35.000 medlemmer, og vi håber, at medlemsforeningerne vil lade sig repræsentere ved repræsentantskabsmødet og derved være med til at bakke op om arbejdet i idrætsrådet.

VIR’s lederpriser og Sportsgalla 2019
VIR’s bestyrelse har nu udvalgt de nominerede til vore to lederpriser Du gør en Forskel prisen og unglederprisen. De nominerede er:

Du gør en forskel prisen:
Karl Kristian Terkelsen, OK GORM (Jelling fS orientering)
Lars Ahle, Gauerslund IF fodbold
Lars Hededal, Vejle svømmeklub

Unglederprisen:
Sicilia Nissan, FC GOG (Givskud/Gadbjerg)
Niklas Vilstrup Sandalgaard, Give GIF
Søren Mønlov-Pihl, Aksel Thygesen og Daniel Jones, Jelling fS Ragnarok Skater  

De nominerede præsenteres ved en video på Sportsgalla 2019 i Vejle Musikteater den 25. april kl. 19.00, og vinderne af de to priser vil udråbt og få priserne overrakt. Hver pris er på 5.000 kr.

Der kan allerede nu købes billetter til Sportsgalla 2019 HER. Du kan også læse mere om arrangementet.

Foreningsforum og netværksdannelse
Arrangementet Foreningsforum 2019 afholdes den 6. maj 2019. Bag arrangementet står DGI Sydøstjylland, Vejle Kommune, Folkeoplysningsudvalget og VIR.

 

VIR’s bestyrelsesmøder
I kan se vore referater HER 

Vejle Idrætsråd
marts 2019
www.vejleidraetsraad.dk/